Klinisk hypnose

Fakta om klinisk hypnose:

Mange kender til show- og scenehypnose fra underholdningsprogrammer i TV, hvor deltagere i trance foretager sig de mærkeligste ting.

 

Klinisk hypnose er fundamentalt anderledes. Det er en seriøs behandlingsform, som anvendes af læger, tandlæger, psykologer og andet sundhedsfagligt personale, og formålet er alene at fremme patientens fysiske eller psykiske helbred og velbefindende.

 

Under klinisk hypnose er du i en frivillig trancetilstand, men du bevarer kontrollen med, hvad du foretager dig, og du er bevidst om, hvad der sker under hypnosebehandlingen.

Din sikkerhed:

John Odin er første fysiotereapeut i Danmark, der har Diplomuddannelse i Klinisk Hypnose, hvilket sikrer, at patienter behandles professionelt og efter klare etiske retningslinjer. John er bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Klinisk Hypnose og medlem af European Society of Hypnosis.

Hvad kan behandles med hypnose?

En rækker tilstande kan behandles. I flæng kan nævnes:

  • Smerter
  • Dårligt selvværd (f.eks. pga. mobning)
  • Nedsat selvtillid
  • Fobier
  • Angst
  • Dårlige vaner
  • Graviditetsgener

 

Hypnose kan også benyttes præstationsfremmende - både i erhervsliv og eliteidræt. Kontakt os for en snak om dit problem.

Visse problemer kan sagtens behandles med hypnose, men kræver eksempelvis, at hypnotisøren er psykolog eller læge. I sådanne tilfælde kan vi kontakte til højt kvalificerede behandlere, i vores store landsdækkende netværk.